Walk-and-talk

Vær fornuftigt klædt på til walk-and-talk samtaler med mig.

Walk-and talk kaldes også for gå-terapi. Vi har en professionel psykoterapeutisk samtale, imedens vi går en tur sammen side om side med skøn natur og frisk luft. De fleste har en oplevelse af, at samtalen bliver mere afslappet, fordi rammerne er mindre formelle. Nogle kan synes, det er rart, at vi under en walk-and-talk samtale har knap så meget øjenkontakt. Nogle synes, de får mere ud af samtaler med denne facon- måske det bunder i de naturlige rammer.

Walk -and-talk er et fornuftigt alternativ til det mere traditionelle indendørs terapiformat. Det er på ingen måder nødvendigt, at du kender til terapi i forvejen, før vi har walk-and-talk. En del kan have svært ved at forestille sig at have terapi udendørs. Selvfølgeligt er det meget forståeligt, at man måske foretrækker de velkendte rammer, hvis man er i krise og føler sig særlig sårbar. Vi kan alle have forskellige præferencer.

Er terapien ligeså virksom og effektiv?

Metodisk er rammerne de samme, og intet tyder på, at walk-and-talk skulle være mindre virksom end terapi i mere traditionelle rammer. Flere undersøgelser peger på gavnlige effekter ved walk-and-talk (Crowe Clark,2019).

Mental sundhed synes at blive påvirket hensigtsmæssigt i naturlige omgivelser. Når dit blik er rettet mod naturen aktiveres din spontane opmærksomhed, der associeres med restitution af hjernen og stimulering af kreative processer. Dertil kommer at det overordnet set er meget sundt og helende med gåture ved alle psykiske lidelser.

Kan nogen høre, hvad vi taler om?

Der findes ikke lydtætte rammer udendørs, og møder vi et andet menneske udendørs kan vi gå videre og genoptage vores samtale. Det er mit ansvar at overholde tavshedspligten, og det tager jeg alvorligt.

Praktiske retningslinjer

Husk at klæde dig på efter vejret – ikke mindst fornuftigt fodtøj. Jeg medbringer lomeletter, ur, evt.paraply, en lille notesbog og pen. For at nedbringe risiko for smitte skal du selv medbringe lomeletter, evt. paraply og noget at sidde på undervejs.

Hvor kan walk-and-talk samtaler foregå?

For eksempel kan vi gå ned til lystbådehavnen og videre langs vandet i Horsens,- vi kan også gå ved havet i Hou, hvor der er mange dejlige ruter  langs vandet med ny kyststi. Derudover en tur videre ned til Hou lystbådehavn og tilbage igen. Ønsker du det, kan vi stoppe op og sætte os undervejs. Alle uanset praktisk funktionsniveau, kan få gavn af gå-terapi.

Kilde: Adult Clients Experience of Walk-and-Talk Therapy (2019) , D. Crowe Clark, Walden University.

 

Det er vigtigt for mig at skabe en varm og tryg atmosfære

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.