Hjælp og støtte til livskriser

Psykolog i Horsens og Aarhus​

Psykolog & Parterapeut Majbritt Bang
Universitetsuddannet Psykolog | cand.psych | Indehaver

Livskriser – forståelse, støtte og behandling

Hvad er en livskrise?

En livskrise kan ramme os alle og opstår typisk i forbindelse med større ændringer i livet, som for eksempel en skilsmisse, at børnene flytter hjemmefra, et jobskifte eller overgangen til pension. Det er ofte en tid, hvor de store spørgsmål om livet dukker op:

  • Hvem er jeg nu?
  • Hvordan ønsker jeg at bruge min tid?
  • Har jeg levet det liv, jeg drømte om?
  • Skal jeg ændre noget?
  • Er jeg virkelig tilfreds og glad?

Hvis du oplever en følelse af tomhed, manglende mening eller glæde, kan du være midt i en livskrise. Selvom livskriser kan føles overvældende, kan de også give os en mulighed for at reflektere, styrke os selv og træffe beslutninger, der kan føre til et mere meningsfuldt liv.

Støtte og vejledning gennem livskriser

Hvis du står i en livskrise, kan det være en stor lettelse at dele de tanker og følelser, der fylder. Jeg kan hjælpe dig med at få klarhed over din situation og støtte dig i at finde frem til de ændringer, der kan skabe mening og glæde i dit liv. Vi vil sammen arbejde på, at du kan leve i overensstemmelse med dine personlige værdier og drømme, så dit liv får den retning og betydning, du ønsker.

Gennem samtaleterapi kan du få støtte til at forstå og håndtere livskriser. Behandlingen tilpasses dine individuelle behov, men vil typisk fokusere på:

  • At skabe klarhed over din situation og forstå, hvad der ligger bag din livskrise.
  • Refleksion over livets store spørgsmål, som hvem du er, og hvad der er vigtigt for dig.
  • Fokus på personlige værdier og drømme, så du kan leve et liv, der føles meningsfuldt.
  • Identifikation af nødvendige ændringer for at skabe større glæde og tilfredshed.
  • Støtte til at håndtere svære følelser som tomhed, tvivl eller manglende retning.
  • Redskaber til at tage beslutninger og skabe en ny balance i livet.

 

Metoder:

Jeg benytter flere evidensbaserede metoder til behandling af livskriser:

Kognitiv terapi:
Fokuserer på, hvordan tanker påvirker følelser og handlinger. Målet er at identificere og ændre negative eller urealistiske tankemønstre for at forbedre trivsel og livskvalitet.

ACT (Acceptance and Commitment Therapy):
Handler om at acceptere svære tanker og følelser, så du kan fokusere på dine personlige værdier og skabe et meningsfuldt liv.

Mindfulness:
En metode til at træne nærvær og fokus i nuet. Hjælper med at reducere stress og skabe bedre balance i hverdagen gennem opmærksomhed på sanser og fornemmelser.

CFT (Compassion Focused Therapy):
Fokuserer på at udvikle medfølelse for dig selv og andre. Hjelper dig med at håndtere svære følelser som angst og stress med forståelse og accept.

Mine klienter fortæller

Majbritt er en formidabel god psykolog
"Jeg har gået hos mange psykologer igennem livet, men Majbritt er den eneste som har kunnet knække koden til mine problematikker og udfordringer. Hun er helt nede på jorden, er mega god til at analysere og læse en. Hun er ikke dømmende, men derimod fyldt med mange gode værktøjer og redskaber, som hun ikke er bleg for at komme med."
Nanna
32 år
Majbritt er en fantastisk person og ikke mindst psykolog
"Igennem mit forløb hos hende har hun altid været der for mig og været en god person at snakke med. Hun dømmer dig ikke og møder dig ALTID i øjenhøjde. Det er meget værdsat når man åbner op for sine person lige problemer. Kan varmt anbefales"
Emil
25 år
Vælg Majbritt, hvis du har brug for positiv bekræftigelse og analyse af dine adfærdsmønstre i en hjemlig og MEGET tryg atmosfære
"Hun formår, at få en til at føle sig velkommen, forstået og som den vigtigste klient, hun har. Hun skærer ikke af, men finder en naturlig afslutning - også selvom det går lidt over tid. Jeg er meget tilfreds med Majbritt."
Susan
35 år
Majbritt er sød og nem at snakke med
"Hun har hjulpet mig til at leve et helt ‘normalt’ liv uden angst! Kan kun anbefale skønne Majbritt."
Camilla
23 år

Psykolog i Horsens og Aarhus

Psykolog & Parterapeut Majbritt Bang
Universitetsuddannet Psykolog | cand.psych | Indehaver

Skab forandring i dag – lad os tage første skridt sammen

Det er vigtigt for mig at skabe en varm og tryg atmosfære. Tag kontakt nu og hør, hvordan jeg kan hjælpe dig videre.

Skriv endelig. Jeg svarer hurtigst muligt.

Sådan foregår en session

En individuel samtale varer typisk 50 minutter. 

Vores samtale vil være præget af respekt, nærvær og empati og jeg lægger stor vægt på, at du er eksperten i dit liv, mens jeg bidrager med den faglige ekspertise, der kan hjælpe dig med at finde nye handlemuligheder.

Det får den betydning i samtalen, at jeg vælger min metode ud fra det problem, jeg bliver præsenteret for, og vi vil sammen bruge terapien til at udforske, hvad der giver mening for dig.

Psykolog med erfaring​

Jeg er uddannet psykolog fra Aarhus Universitet. Desuden er jeg medlem af Dansk Psykolog Forening.

Jeg behandler en bred vifte af psykiske lidelser og problemstillinger som blandt andet stress, depression, angstproblematikker, arbejdsrelaterede problemstillinger, selvværdsproblematikker, spiseforstyrrelser, afhængighed, parforholdsproblemer, familieproblematikker, sorg- og krisereaktioner, svære relationer samt livskriser.

Jeg brænder for mit fag, og lægger stor vægt på at værne om kvaliteten i mit arbejde, og på at videreudvikle mig fagligt i form af kurser og videreuddannelsesforløb.

Jeg tilbyder individuel samtaleterapi til voksne, børn og unge samt parterapi og forældrerådgivning. 

Fleksible tider

For at imødekomme en travl hverdag tilbyder jeg fleksible tider fra mandag til lørdag, inklusive aftaler efter kl. 16 og i weekenderne, uden ekstra omkostninger. På den måde er du ikke nødt til, at gå på kompromis med dit mentale helbred. 

Jeg træffes bedst alle dage via kontaktformularen, sms eller e-mail og jeg vil kontakte dig snarest muligt samme dag. Jeg har telefontid hver dag fra kl 07.30 – 08.00. 

Scroll til toppen