Behandling af lavt selvværd

Psykolog i Horsens og Aarhus​

Psykolog & Parterapeut Majbritt Bang
Universitetsuddannet Psykolog | cand.psych | Indehaver

Lavt selvværd – forståelse, støtte og behandling

Hvad betyder lavt selvværd?

Lavt selvværd kan opleves som en følelse af ikke at være god nok eller have lavere værdi sammenlignet med andre. Nogle personer kan have en god selvtillid på områder som arbejde eller færdigheder, men samtidig føle, at deres personlige værdi er lav.

Styrkelse af selvværd:
Alle fortjener at have et sundt selvværd, og det er muligt at arbejde med det gennem samtaleterapi. Terapien vil først og fremmest fokusere på at forstå, hvad der har bidraget til dit lave selvværd og identificere de faktorer, der opretholder det. Det kan være, at du har negative tanker om dig selv, er tilbøjelig til at kritisere dig selv, eller at du føler, at du ikke lever op til dine egne eller andres forventninger. I terapien vil vi fokusere på at øge accepten af dig selv, udfordre uhensigtsmæssige tankemønstre og styrke din evne til at tage vare på dig selv.

Styrkelse af selvværd gennem samtaleterapi

Lavt selvværd kan føles som om, du ikke er god nok eller har lavere værdi end andre. Du kan føle dig utilstrækkelig, selvom du måske har selvtillid på andre områder som arbejde eller færdigheder.

 

Styrkelse af selvværd gennem samtaleterapi
I terapien fokuserer vi på at:

  • Forstå, hvad der har forårsaget dit lave selvværd.
  • Identificere de faktorer, der opretholder det.
  • Arbejde med negative tanker og selvkritik.
  • Øge accepten af dig selv.
  • Udfordre uhensigtsmæssige tankemønstre.
  • Styrke din evne til at tage vare på dig selv.
 

Metoder:

Jeg benytter flere evidensbaserede metoder til behandling af lavt selvværd:

Kognitiv terapi:
Fokuserer på, hvordan tanker påvirker følelser og handlinger. Målet er at identificere og ændre negative eller urealistiske tankemønstre for at forbedre trivsel og livskvalitet.

ACT (Acceptance and Commitment Therapy):
Handler om at acceptere svære tanker og følelser, så du kan fokusere på dine personlige værdier og skabe et meningsfuldt liv.

Mindfulness:
En metode til at træne nærvær og fokus i nuet. Hjælper med at reducere stress og skabe bedre balance i hverdagen gennem opmærksomhed på sanser og fornemmelser.

CFT (Compassion Focused Therapy):
Fokuserer på at udvikle medfølelse for dig selv og andre. Hjælper dig med at håndtere svære følelser som angst og stress med forståelse og accept.

Mine klienter fortæller

Man føler sig i trygge hænder
"Jeg har haft et længere forløb hos Majbritt, da jeg i lang tid kæmpede med lav selvtillid og selvværd. Jeg fandt derfor frem til Majbritt som har erfaring inden for netop disse områder og jeg må indrømme at det er den bedste investering jeg har gjort i mig selv. Majbritt har lært mig hvordan jeg skal håndtere mine følelser og hvor vigtigt det er ikke at gemme dem væk, men acceptere dem og arbejde med dem. Jeg har fået flere redskaber undervejs, jeg kan bruge i hverdagen, når de negative tanker engang imellem stadig trænger sig på. Jeg har uden tvivl fået en del mere selvtillid og selvværd efter mit forløb.

Jeg kan kun anbefale Majbritt, da hun virkelig lytter til en og man føler sig i trygge hænder."
Marlene
37 år
Kompetence, empati og venlighed.
"Majbritt har været og er fortsat en fremragende sparringspartner, for at hjælpe mig med mine tanker og uhensigtsmæssige handlemønstre. Hun har hjulpet mig dér hvor jeg har været i min proces fra samtale til samtale - og været god til at belyse de underliggende årsager og processer. Hun er bragende kompetent, empatisk og ikke mindst et meget behageligt menneske at sidde overfor.

Alle roser og anbefalinger herfra."
Peter
43 år

Psykolog i Horsens og Aarhus

Psykolog & Parterapeut Majbritt Bang
Universitetsuddannet Psykolog | cand.psych | Indehaver

Begynd din rejse mod ro og balance i dag

Det er vigtigt for mig at skabe en varm og tryg atmosfære. Tag kontakt nu og hør, hvordan jeg kan hjælpe dig videre.

Skriv endelig. Jeg svarer hurtigst muligt.

Sådan foregår en session

En individuel samtale varer typisk 50 minutter. 

Vores samtale vil være præget af respekt, nærvær og empati og jeg lægger stor vægt på, at du er eksperten i dit liv, mens jeg bidrager med den faglige ekspertise, der kan hjælpe dig med at finde nye handlemuligheder.

Det får den betydning i samtalen, at jeg vælger min metode ud fra det problem, jeg bliver præsenteret for, og vi vil sammen bruge terapien til at udforske, hvad der giver mening for dig.

Psykolog med erfaring​

Jeg er uddannet psykolog fra Aarhus Universitet. Desuden er jeg medlem af Dansk Psykolog Forening.

Jeg behandler en bred vifte af psykiske lidelser og problemstillinger som blandt andet stress, depression, angstproblematikker, arbejdsrelaterede problemstillinger, selvværdsproblematikker, spiseforstyrrelser, afhængighed, parforholdsproblemer, familieproblematikker, sorg- og krisereaktioner, svære relationer samt livskriser.

Jeg brænder for mit fag, og lægger stor vægt på at værne om kvaliteten i mit arbejde, og på at videreudvikle mig fagligt i form af kurser og videreuddannelsesforløb.

Jeg tilbyder individuel samtaleterapi til voksne, børn og unge samt parterapi og forældrerådgivning. 

Fleksible tider

For at imødekomme en travl hverdag tilbyder jeg fleksible tider fra mandag til lørdag, inklusive aftaler efter kl. 16 og i weekenderne, uden ekstra omkostninger. På den måde er du ikke nødt til, at gå på kompromis med dit mentale helbred. 

Jeg træffes bedst alle dage via kontaktformularen, sms eller e-mail og jeg vil kontakte dig snarest muligt samme dag. Jeg har telefontid hver dag fra kl 07.30 – 08.00. 

Scroll til toppen