Behandling af stress
Psykolog i Horsens og Aarhus
Psykolog & Parterapeut Majbritt Bang
Universitetsuddannet Psykolog | cand.psych | Indehaver
Stress – forståelse, symptomer og behandling
Oplever du stress?
Jeg hjælper dig med at forstå og afklare din stress ved at undersøge, hvilke symptomer du oplever, hvor omfattende de er, og hvordan de påvirker din livskvalitet. At opnå indsigt i din stress er et vigtigt skridt i behandlingen.
Hvad er stress?
Stress opstår, når de krav og udfordringer, du møder, føles uoverskuelige, og det virker svært at finde løsninger eller tilpasse sig. Stress kan udvikle sig, når du i længere tid oplever en fastlåst situation, som virker umulig at ændre. Mennesker er skabt til at kunne håndtere kortvarige belastninger, og sådan pres kan endda skærpe dine evner i øjeblikket. Men længerevarende pres, hvor kravene overstiger dine ressourcer, kan føre til en tilstand af mental og fysisk overbelastning.
Symptomer på stress:
Fysiske symptomer: Hovedpine, mavepine, hjertebanken, muskelspændinger, træthed.
Psykiske symptomer: Tankemylder, koncentrationsbesvær, søvnproblemer, angst, irritabilitet.
Adfærdsmæssige symptomer: Tilbagetrækning, undgåelse af opgaver, rastløshed.
Behandling af stress:
Gennem samtaleterapi kan du få hjælp til at forstå og håndtere stress. Behandlingen tilpasses altid dine individuelle behov og situation, men der lægges typisk vægt på:
- At skabe indsigt i, hvad der udløser stress.
- Træning i nærvær og mindfulness.
- Strategier til at bryde uhensigtsmæssige tankemønstre.
- Metoder til bedre tidsstyring og struktur i hverdagen.
- Vejledning om søvn og restitution.
- Fokus på værdier og aktiviteter, der skaber mening og glæde.
Metoder:
Jeg benytter flere evidensbaserede metoder til behandling af stress. Kognitiv terapi, herunder ACT (Acceptance and Commitment Therapy), hjælper dig med at acceptere svære tanker og følelser, samtidig med at du fokuserer på at leve et liv i overensstemmelse med dine værdier.
Derudover anvender jeg metakognitiv terapi, som arbejder med at ændre dine tankeprocesser og reaktioner på stress.
Jeg tilpasser metoden efter dine behov og hjælper dig med at finde de bedste løsninger for dig.
Mine klienter fortæller
Tak fordi jeg kunne vende tilbage til et arbejdsliv med mit ægteskab i behold
Det kunne jeg. I dag har mange ting ændret sig markant til det bedre i mit liv. Når jeg er tilbage på det som startede med stress og endte i en depression er jeg dybt taknemmelig for den hjælp som Majbritt har givet mig. Jeg har i mit arbejdsliv mødt mange distanceblændere, og har måske også til dels været det. Fuld fart frem med smart tøj, stor bil og det jeg kunne ønske mig materielt. Hos Majbritt mødte jeg en meget dygtig og sympatisk psykolog, ingen snobbethed, ingen overdress og højhælede sko; men en psykolog nede på jorden, uden sminke og med flade sko, der i øjenhøjde med mine depressive tanker og handlemønstre har bibragt mig en forståelse og indsigt i mit eget liv, som har bragt mig gennem en alvorlig krise, og givet mig et nyt livsfundament.
Jeg ville ønske jeg langt tidligere i mit liv, havde haft modet til at tale med en dygtig psykolog som Majbritt. Tak fordi du har hjulpet mig gennem en meget svær periode i mit liv, Tak fordi jeg kunne vende tilbage til et arbejdsliv med mit ægteskab i behold. Jeg kan kun give Majbritt mine varmeste anbefalinger til alle, der har brug for psykologhjælp, - også dem, der som jeg indså jeg havde brug for hjælp på et sent tidspunkt."
Med stor faglighed og oprigtighed
Vores snakke hjalp mig rigtig meget
Vores snakke hjalp virkelig meget, og Majbritt er god til stille og roligt at stille de rette spørgsmål. Hun lytter , observerer og er god til efter kort tid at pejle sig ind på, hvor det vil være et godt sted at starte. Hvis du har brug for en dygtig og menneskelig psykolog, så kan jeg varmt anbefale Majbritt."
Majbritt kan noget særligt
Jeg har i mit forløb hos Majbritt fået bearbejdet svære oplevelser og vigtigst af alt fået livsglæden tilbage efter en svær depression og megen stress. Majbritt har altid mødt mig med åbne arme og en oprigtig interesse i mig og mine problematikker. Jeg har aldrig følt mig som et "nummer i rækken” , men som et menneske, der blev taget alvorligt. Majbritt har med succes taget udgangspunkt i, hvad hvad der passede til mig og dermed tilpassede forløbet, så hun hjalp mig bedst muligt.
Jeg er på alle måder glad for, jeg engang traf valget om at starte i terapi hos Majbritt. Jeg håber, andre kan få lige så stor gavn af hendes kompetencer som jeg."
Psykolog i Horsens og Aarhus
Psykolog & Parterapeut Majbritt Bang
Universitetsuddannet Psykolog | cand.psych | Indehaver
Begynd din rejse mod ro og balance i dag
Det er vigtigt for mig at skabe en varm og tryg atmosfære. Tag kontakt nu og hør, hvordan jeg kan hjælpe dig videre.
Skriv endelig. Jeg svarer hurtigst muligt.
Sådan foregår en session
En individuel samtale varer typisk 50 minutter.
Vores samtale vil være præget af respekt, nærvær og empati og jeg lægger stor vægt på, at du er eksperten i dit liv, mens jeg bidrager med den faglige ekspertise, der kan hjælpe dig med at finde nye handlemuligheder.
Det får den betydning i samtalen, at jeg vælger min metode ud fra det problem, jeg bliver præsenteret for, og vi vil sammen bruge terapien til at udforske, hvad der giver mening for dig.
Psykolog med erfaring
Jeg er uddannet psykolog fra Aarhus Universitet. Desuden er jeg medlem af Dansk Psykolog Forening.
Jeg behandler en bred vifte af psykiske lidelser og problemstillinger som blandt andet stress, depression, angstproblematikker, arbejdsrelaterede problemstillinger, selvværdsproblematikker, spiseforstyrrelser, afhængighed, parforholdsproblemer, familieproblematikker, sorg- og krisereaktioner, svære relationer samt livskriser.
Jeg brænder for mit fag, og lægger stor vægt på at værne om kvaliteten i mit arbejde, og på at videreudvikle mig fagligt i form af kurser og videreuddannelsesforløb.
Jeg tilbyder individuel samtaleterapi til voksne, børn og unge samt parterapi og forældrerådgivning.
Fleksible tider
For at imødekomme en travl hverdag tilbyder jeg fleksible tider fra mandag til lørdag, inklusive aftaler efter kl. 16 og i weekenderne, uden ekstra omkostninger. På den måde er du ikke nødt til, at gå på kompromis med dit mentale helbred.
Jeg træffes bedst alle dage via kontaktformularen, sms eller e-mail og jeg vil kontakte dig snarest muligt samme dag. Jeg har telefontid hver dag fra kl 07.30 – 08.00.