Behandling af OCD

Psykolog i Horsens og Aarhus​

Psykolog & Parterapeut Majbritt Bang
Universitetsuddannet Psykolog | cand.psych | Indehaver

OCD – forståelse, symptomer og behandling

OCD er en psykisk lidelse, der er karakteriseret ved tilbagevendende tvangstanker og/eller tvangshandlinger. Lidelsen kan vise sig på følgende måder:

Tvangstanker:
Tvangstanker er uønskede og påtrængende tanker, impulser eller forestillinger, som gentager sig og skaber ubehag. De handler ofte om frygt for, at noget forfærdeligt kan ske, og medfører typisk angst og uro. Mange forsøger at slippe af med tankerne ved at udføre tvangshandlinger for at reducere ubehaget.

Tvangshandlinger:
Tvangshandlinger er gentagne handlinger eller ritualer, som udføres for at forebygge noget uønsket eller reducere angst. Handlingerne kan være blevet så indgroede, at de føles uundgåelige.

Synlige tvangshandlinger kan omfatte ordensritualer, gentagen tjekning (f.eks. om døre er låst), eller hygiejnerutiner som overdreven håndvask.

Usynlige tvangshandlinger, også kaldet mentale ritualer, foregår “inde i hovedet” og kan være tælleritualer eller andre gentagne tanker.

Selvom tvangshandlinger kan give en kortvarig lettelse eller følelse af tryghed, vender tvangstankerne ofte hurtigt tilbage. Dette skaber en ond cirkel, hvor der kræves flere og flere handlinger for at dæmpe ubehaget og genvinde en følelse af kontrol.

Forskellige typer af OCD:

OCD kan vise sig på mange måder. Her er nogle af de mest almindelige:

  • Snavs og smitte: Frygt for bakterier og sygdomme, ofte ledsaget af overdreven håndvask eller rengøring.
  • Tjekkeadfærd: Gentagen kontrol af dørlåse, apparater eller andre ting for at sikre, at alt er i orden.
  • Aggressive tanker: Påtrængende tanker om at skade sig selv eller andre, hvilket kan føre til stor angst og skam.
  • Samlemani: Svært ved at smide ting ud, ofte af frygt for at fortryde det senere.
  • Symmetri og orden: Behov for, at ting står på en bestemt måde for at undgå ubehag eller frygt for ulykker.
  • Overtro og ritualer: Handlinger baseret på overtro, som undgåelse af bestemte tal eller objekter.
  • Gentagelser: Rutiner som at tænde og slukke lyset flere gange, indtil det føles “rigtigt”.

Selvom symptomerne varierer, er fællesnævneren ofte ubehag og et behov for at reducere angst gennem tvangshandlinger.

Behandling af OCD:

OCD kan føles overvældende, men der findes effektive behandlingsmuligheder. Gennem samtaleterapi kan jeg hjælpe dig med at forstå dine tvangstanker og -handlinger samt arbejde med dine tanke- og adfærdsmønstre. Målet med behandlingen er at reducere tvangssymptomerne, så du kan opleve mere frihed og ro i din hverdag. Jeg tager udgangspunkt i din unikke situation og hjælper dig med at finde strategier og værktøjer til at håndtere og bryde de mønstre, der opretholder OCD’en.

Metoder:

Jeg benytter flere evidensbaserede metoder til behandling af OCD. Kognitiv terapi, herunder ACT (Acceptance and Commitment Therapy), hjælper dig med at acceptere svære tanker og følelser, samtidig med at du fokuserer på at leve et liv i overensstemmelse med dine værdier.

Derudover anvender jeg metakognitiv terapi, som arbejder med at ændre dine tankeprocesser og reaktioner på OCD.

Jeg tilpasser metoden efter dine behov og hjælper dig med at finde de bedste løsninger for dig.

Mine klienter fortæller

Majbritt er sød og nem at snakke med.
"Hun har hjulpet mig til at leve et helt ‘normalt’ liv uden angst! Kan kun anbefale skønne Majbritt❤️"
Camilla B.
24 år
Jeg er blevet mødt af en fantastisk, stabil, lyttende, omsorgsfuld, forstående og empatisk Majbritt
"Jeg kontaktede Majbritt i foråret 2022, da jeg stod i en krise, hvor jeg havde mistet troen på, at livet skulle gå videre. Jeg er blevet mødt af en fantastisk, stabil, lyttende, omsorgsfuld, forstående og empatisk Majbritt, der på bedste vis har hjulpet mig igennem krisen og givet mig værktøjer til at arbejde videre på mine problematikker på egen hånd. Der har både været plads til at tale om lette og dybe emner, hvor man lærer at forstå og acceptere ens fortid og nutid. Majbritt er god til at referere til psykologiske teorier, samt til andre hverdagsproblematikker, der hjælper med at sætte mange situationer i perspektiv. Jeg kan kun give mine bedste anbefalinger til Majbritt."
Lotte A.
27 år
Jeg er dybt taknemmelig for Majbritts meget professionelle hjælp. Nu kan jeg leve et godt liv uden at føle, jeg har OCD " fodlænke".
"Da jeg startede hos Majbritt, hvor jeg har gået i et års tid, følte jeg mig fra starten tryg og godt tilpas i Majbritts klinik, og hun har den største faglige viden og et varmt og imødekommende væsen. Det hjalp mig utrolig meget, at Majbritt den første gang adskilte OCD'en fra min person, som noget der ikke bor i mig, - og jeg benævnte det selv "OCD - monsteret", som nogle gange viser sig og påvirker mig udefra. Vi har arbejdet med kognitiv terapi og eksponering. Det handler om, at man i sit eget tempo, skal udsætte sig for det, der giver angst og ubehag og lade være med at lave den tvangshandling, der umiddelbart letter ubehaget. Jeg lærte af Majbritt, at jeg kan slukke for ubehaget ved ikke at lave tvangshandlingen eller tænke en bestemt tanke og derved har min hjerne lært, at det ikke er farligt, hvis jeg ikke udføre disse handlinger. Handlingerne er altså ikke nødvendige længere for at få angsten til at forsvinde. Det gør, at jeg i dag føler mig som en fri fugl med masser af energi til mine børn og min mand. Takket være den hjælp til selvhjælp, jeg har arbejdet med hos Majbritt. Tusinde tak Majbritt, jeg vil på det varmeste anbefale dig til alle på min vej, der står i samme situation, som jeg har prøvet eller i det hele taget har brug for en dygtig psykolog."
Olivia
42 år

Psykolog i Horsens og Aarhus

Psykolog & Parterapeut Majbritt Bang
Universitetsuddannet Psykolog | cand.psych | Indehaver

Begynd din rejse mod ro og balance i dag

Det er vigtigt for mig at skabe en varm og tryg atmosfære. Tag kontakt nu og hør, hvordan jeg kan hjælpe dig videre.

Skriv endelig. Jeg svarer hurtigst muligt.

Sådan foregår en session

En individuel samtale varer typisk 50 minutter. 

Vores samtale vil være præget af respekt, nærvær og empati og jeg lægger stor vægt på, at du er eksperten i dit liv, mens jeg bidrager med den faglige ekspertise, der kan hjælpe dig med at finde nye handlemuligheder.

Det får den betydning i samtalen, at jeg vælger min metode ud fra det problem, jeg bliver præsenteret for, og vi vil sammen bruge terapien til at udforske, hvad der giver mening for dig.

Psykolog med erfaring​

Jeg er uddannet psykolog fra Aarhus Universitet. Desuden er jeg medlem af Dansk Psykolog Forening.

Jeg behandler en bred vifte af psykiske lidelser og problemstillinger som blandt andet stress, depression, angstproblematikker, arbejdsrelaterede problemstillinger, selvværdsproblematikker, spiseforstyrrelser, afhængighed, parforholdsproblemer, familieproblematikker, sorg- og krisereaktioner, svære relationer samt livskriser.

Jeg brænder for mit fag, og lægger stor vægt på at værne om kvaliteten i mit arbejde, og på at videreudvikle mig fagligt i form af kurser og videreuddannelsesforløb.

Jeg tilbyder individuel samtaleterapi til voksne, børn og unge samt parterapi og forældrerådgivning. 

Fleksible tider

For at imødekomme en travl hverdag tilbyder jeg fleksible tider fra mandag til lørdag, inklusive aftaler efter kl. 16 og i weekenderne, uden ekstra omkostninger. På den måde er du ikke nødt til, at gå på kompromis med dit mentale helbred. 

Jeg træffes bedst alle dage via kontaktformularen, sms eller e-mail og jeg vil kontakte dig snarest muligt samme dag. Jeg har telefontid hver dag fra kl 07.30 – 08.00. 

Scroll til toppen